Mange kandidater møder op

Den hyggelige Café Ingeborg bliver 18. oktober rammen om DHs møde “Vi sætter handikap på dagsordenen”.

Danske Handicaporganisationer i Ringsted er yderst tilfreds. Når vi i morgen kan sige velkommen til vores politikerpanel under titlen “Vi sætter handikap på dagsordenen” er det med næsten fuld deltagelse  fra opstillingsberettigede. Kun Alternativet har med stor beklagelse måttet melde afbud.

Det betyder, at 9 opstillede partier deltager – heraf de 6 med deres spidskandidater.

-Det er for os et rigtigt godt resultat, som viser, at politikerne tager os alvorligt, siger Jan Jakobsen, der glæder sig over den massive tilslutning.  – Vi tror, det kan blive en god aften, hvor vi får sat fokus på nogle centrale emner og hvor der både er plads til dialog med borgerne og sammen udvikle ideer til, hvordan vi gør Ringsted til en endnu bedre kommune – også for mennesker med handikap.

Et ekstra gode på denne aften er, at café Ingeborg holder åbent under mødet. I pausen vil der derfor både være mulighed for at købe en sodavand, kage og få mulighed for et kig rundt i den spændende café, der er er daglig arbejdsplads for mange mennesker med særlige udfordringer.

Britta Nielsen (SF)

Per Nørrehave (Dansk Folkeparti)

Henrik Hvidesten (Venstre)

Henrik Thomsen (Liberal Alliance)

Lisbeth Andersen (Socialdemokratiet)

Henrik Kjær (Enhedslisten)

Lise Bjerglund (Radikale Venstre)

Lars Tegl Rasmussen (Konservative Folkeparti)

Claus Bedemann (Nye Borgerlige)

Nicki Petersen (Alternativet), deltager ikke.

Vi slutter lige med at gentage, at mødet finder sted i Café Ingeborg, Knud Lavard Centret, Eksercerpladsen 3, 4100 Ringsted, onsdag 18. oktober kl. 19.00 til 21.30. Det er gratis at deltage og alle interesserede borgere er velkomne til at møde op og bidrage til debatten. Der er midt i mødet lagt en pause ind, hvor der vil være mulighed for at tale lidt mere uformelt sammen både med hinanden og de inviterede politikere.