Kategoriarkiv: Nyhed

Demokrati for alle

Danske Handicaporganisationer i Ringsted afholder café-møde onsdag den 21. oktober kl. 19.0 i café Ingeborg, Knud Lavard Centret, Eksercerpladsen 3, Ringsted.

Emnet er DEMOKRATI FOR ALLE.

Oplægsholdere er:
Jan Jakobsen, der er politiker, handicappolitiker og lokal borger.
Trine Testmann, der er frivillighedskonsulent i Ringsted kommune og Sif Holst, der er næstformand i Danske Handicaporganisationer.

Efter 3 korte oplæg er der mulighed for debat. Alle, der er interesserede i emnet er velkomne.

PLAKAT DEMOKRATI FOR ALLE web

Høringssvar vedr. ”Teknisk budget”.

DH-Ringsted afgiver hermed på vegne af Handicaprådet  høringssvar vedr. ”Teknisk budget 2016″. Vi har følgende bemærkninger til det tekniske budget:

1) Det tekniske budget er udfærdiget inden de politiske forhandlinger starter. Det er vanskeligt at vide, hvordan det endelige budget bliver. Det havde for DH-Ringsted været mere relevant at kommentere det endelige budget. Generelt må vi sige, at området ikke kan bære flere nedskæringer, men har ressourcemangel, som sætter borgernes retssikkerhed på spil.

2) SFO-II Byskovskolen på “Gården” er ikke tilgængelig for børn med vidtgående handicap. Inklusion fylder meget netop på denne skole. Der er sektoransvar på området, og udvalg og forvaltning er gentagne gange gjort opmærksom på problemet.
DH-Ringsted foreslår, at der i budget 2016 afsættes anlægsmidler til at sikre inklusion i SFO-II.

3) Der er behov for skabelse af flere fleksjob jf. undersøgelse ”Det rummelige Arbejdsmarked”.

4) DH-Ringsted mener fortsat, at indsatsen for socialt udsatte bør styrkes gennem nedsættelse af et udsatteråd. Der bør afsættes penge til dette i budget 2016 og fremefter.

5) Mere principielt gør vi opmærksom på, at der er behov for en grundlæggende bedre dialog med handicaprådet, der sikrer, at handicap fra start bliver tænkt ind i alle sager.

Høringssvar vedr. Flextur inden for bygrænsen

Vedr fjernelse af muligheden for at bestille  fra januar 2016. Handicaprådet er bedt om høringssvar vedrørende ovenstående.

Det er Danske Handicaporganisationer i Ringsted, der hermed på vegne af Handicaprådet afgiver høringssvar.

Danske Handicaporganisationer i Ringsted kan ikke anbefale den foreslåede begrænsning og vil på det kraftigste fraråde politikerne i Ringsted kommune at gennemføre denne begrænsning.

Det er Danske Handicaporganisationer i Ringsteds opfattelse, at der er en gruppe af borgere med mere eller mindre tydelige funktionsnedsættelser, der er bosiddende inden for bygrænsen og kan drage nytte af dette tilbud.

En del af disse borgere vil muligvis kunne visiteres til handicapkørsel med de muligheder og begrænsninger, der ligger i denne. En del kan dog have en funktionsnedsættelse, der ikke umiddelbart giver mulighed for visiteret kørsel, men alligevel er af en karakter, der ikke giver samme muligheder for at bruge den almindelige bustransport. Det er Danske Handicaporganisationer i Ringsteds opfattelse, at en gruppe borgere, for hvem det ikke handler om, ”at underminere kommunens tiltag på den rutebundne bustrafik”, men er et tilbud, der er billigere end taxa-kørsel.

Undermineringen kommer til at bestå i, at vi risikerer at udelukke en gruppe borgere fra reel samfundsdeltagelse på lige fod med andre borgere. Vi finder, at det er et uheldigt politisk signal at sende.

Vi er opmærksomme på, at vi ikke har nogle konkrete tal for, hvorledes det forholder sig med de problemstillinger, vi rejser. Det burde dog have indgået i den kommunale sagsbehandling. Sagen bør derfor som minimum udsættes et år med henblik på at få undersøgt og løst eventuelle problemer.

Strategi for partsamarbejde fra 2015 – høringssvar.

Med nedlæggelsen af de Lokale Beskæftigelses Råd (LBR) bliver samarbejdet mellem ogganisationer og arbejdsmarkedets parter samlet i Regioner. Der har mange steder rundt om i landet været taget initiativer for at bevare en form for kontakt lokalt. I Ringsted har LO taget initiativ til et såkaldt paragraf 17 stk. 4 udvalg, der ville betyde en lidt strammere struktur på samarbejdet. DH har siddet med i LBR og Handicaprådet er blevet bedt om at afgive høringssvar. Læs videre Strategi for partsamarbejde fra 2015 – høringssvar.

Vi vil spare og sætte i gang

DH-Ringsted har i dag torsdag 26. februar en omtale i Dagbladet, der bygger på denne pressemeddelelse:

Handicaporganisationer:
Vi vil spare og sætte i gang

Danske Handicaporganisationer i Ringsted er dem, der for Handicaprådet kommer med bud på de ønsker der er til det kommunale budget. Det er nu, Ringsted Kommune skal have ønsker for 2016. De skulle være kommunen i hænde senest 22. februar. Det sørgede Lisbeth Balling, der er formand for DH-Ringsted, så for, at de kom. Læs videre Vi vil spare og sætte i gang

Handicaprådets arbejde

Her kan du læse en beretning fra Handicaprådet til DH-Ringsteds årsmøde 4. marts 2015 om arbejdet i 2014.

Indtil 2013 bestod Handicaprådet i Ringsted af 14 medlemmer. Handicaprådet består nu af 8 medlemmer. Af de 4 medlemmer, der udpeges direkte af Byrådet, er to byrådsmedlemmer og to medarbejdere fra administrationen. Medarbejderne har relevant faglig indsigt på børne- og voksenområdet.
Denne omorganisering begynder nu at virke. Det har taget noget tid at finde en rimelig form, men den er på vej. Læs videre Handicaprådets arbejde

VIGTIG MEDDELELSE: cafemødet onsdag 25. februar 2015 ER AFLYST

VIGTIG MEDDELELSE
TIDLIGERE ANNONCERET CAFE-MØDE AFLYST
Det drejer sig om cafemødet onsdag 25. februar 2015: En del af fællesskabet – om ledsageordning og personlige hjælpere, som vi desværre må aflyse. Mødet bliver i stedet afholdt senere på året. Datoen bliver meldt ud senere. Vi beklager ulejligheden.

Vi håber, at I, der ser dette opslag, vil hjælpe os med at fortælle videre til andre, at mødet er aflyst…